Spørgsmålet der krævede et ja
I februar 2022 indsendte Politiken syv spørgsmål til Transportministeriet vedrørende banelyssagen. Ministeriet videregav spørgsmålene til Trafikstyrelsen. Spørgsmål 3 lød: 'Er det korrekt, at EASA har meddelt Trafikstyrelsen, at agenturet ikke har mulighed for at se konkret på det flyvesikkerhedsmæssige indhold af banelyssagen, men udelukkende kan se på, om formalia er overholdt?'
Det er et lukket spørgsmål. Det har to mulige svar: ja eller nej. Og der er kun ét faktuelt korrekt svar. EASA's brev af 19. marts 2021, underskrevet af EASA's Flight Standards Director og adresseret til Transportministeriet, slår fast: 'EASA's mandate does not allow us to go beyond assessing the authority's compliance with the EU regulation.'
Svaret der ikke var et svar
Trafikstyrelsens notat af 3. marts 2022 besvarer Politikens spørgsmål 3 med følgende formulering: 'I forhold til den nærmere dialog om banelys-sagen er det ikke meddelt til Trafikstyrelsen, hvorvidt EASA ikke havde mulighed for at se konkret på det flyvesikkerhedsmæssige indhold af banelys-sagen og dermed udelukkende så på, om formalia er overholdt.'
Læs det en gang til. Hvad siger sætningen? At EASA ikke eksplicit har fortalt Trafikstyrelsen, at de ikke kan se på det sikkerhedsmæssige indhold. Hvad siger sætningen ikke? At Trafikstyrelsen og Transportministeriet har et brev fra EASA, der eksplicit beskriver den mandatbegrænsning, Politiken spørger til — fulgt op af endnu et EASA-brev af 14. oktober 2021, der gentager, at det er den nationale myndigheds ansvar at vurdere sikkerhedsindholdet, og at 'EASA has no mandate in this respect.'
Den ærlige formulering var kortere og klarere: 'EASA's egne breve bekræfter, at EASA's mandat ikke tillader at gå ud over en vurdering af myndighedens compliance med EU-reglerne — og at vurderingen af sikkerhedsindholdet alene påhviler Trafikstyrelsen.' Den sætning blev ikke skrevet.
Sagsbehandleren bag svaret
Trafikstyrelsens notat er underskrevet med initialer. Det er sagsbehandleren på styrelsens svar. Det er i den sammenhæng langt fra usandsynligt, at den person, der besvarede spørgsmål 3, var den samme person i styrelsen, der modtog og behandlede EASA's breve.
Det rejser straks et større spørgsmål: blev den beslutning truffet på sagsbehandlerniveau alene? I dansk offentlig forvaltning gennemgår et formelt notat til en national avis typisk flere ledelsesniveauer. Godkendelseskæden bag notatet af 3. marts 2022 er aldrig blevet offentliggjort — og det er styrelsen som myndighed, ikke en enkelt medarbejder, der står til ansvar for svaret.
Det skjold, der ikke var et skjold
Trafikstyrelsen og ministeriet vendte konsekvent tilbage til den samme forsvarslinje: EASA fandt ingen væsentlige problemer. EASA er et kompetent EU-agentur, og dets vurdering taler for sig selv. Det argument er konstrueret på en løgn. EASA's eget brev siger eksplicit, at EASA's mandat ikke tillader at vurdere, om banelyssagen var håndteret sikkerhedsmæssigt korrekt.
Compliance er ikke det samme som sikkerhed. Regeloverholdelse er ikke det samme som forsvarlig ledelse. Trafikstyrelsen vidste dette. De havde brevet. Alligevel brugte de EASA's processuelle konklusion som skjold mod enhver kritik.
Den cirkulære forsvarscirkel
Det vildledende svar til Politiken er det centrale led i en cirkulær forsvarskonstruktion: CPH sagde: Vi iværksatte en handleplan, og Trafikstyrelsen var tilfredse. Trafikstyrelsen sagde: EASA fandt ingen væsentlige problemer. EASA sagde: Vores mandat tillader os ikke at vurdere den faktiske sikkerhed.
Resultatet er, at ingen selvstændig, uafhængig instans nogensinde har vurderet det centrale spørgsmål: om det var sikkert og forsvarligt at holde Københavns Lufthavn åben i de tre dage i september 2019, hvor ledelsen kendte til en kategori A-risiko.
Det spørgsmål, der stadig venter på svar
Hvem godkendte den formulering? På hvilket ledelsesniveau? Trafikstyrelsens svar til Politiken i marts 2022 er det mest præcist dokumenterbare eksempel på institutionel vildledelse i denne sag — fordi det er bevisbart med dokumenter, der allerede eksisterer. Man har spørgsmålet. Man har svaret. Og man har det brev, der beviser, at svaret var konstrueret til at skjule sandheden.